23948sdkhjf

Ny slikkæde åbner i nordjysk storcenter - men har markant større planer

- Det er lidt svært at forklare, men jeg er fascineret af farverne og formerne. Mens nogen går op i biler eller frimærker, så er slik min interesse, siger Gunnar Topstad til Nordjyske

Han er idémanden bag og indehaver af en ny slikkæde, der melder sin entré på det danske marked i slutningen af september, når den første butik åbner i Aalborg Storcenter. 

Navnet på den nye kæde er AllSweets - og den internationale klang indikerer allerede nu, at ambitionerne rækker til mere end blot det danske marked. 

- Den skal blive en succes, før vi eventuelt kan udvide og åbne flere steder. Det hele afhænger af, hvordan butikken i Aalborg bliver modtaget, siger Gunnar Topstad. 

Han har tidligere erfaring med at drive slikbutikker i Norge og importerer til dags dato også adskillige slikvarianter til det danske marked. 

Tilmed er han på nuværende tidspunkt også salgschef i et større firma i Kristianstad - og derfor bliver det også hans papdatter Jessica Lauritsen, der skal fungere som daglig leder i AllSweets-butikken. 

Læs mere om: slik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078